akat_print_icon.gif
akat_header_logo.jpg
trans

Alumner

  • Du er her: 
  • Alumner

Tilmelding til alumneforeningen

- en GRATIS forening for alle dimittender fra Aarhus Katedralskole


Som medlem af Aarhus Katedralskoles Alumneforening vil du et par gange om året få relevante nyheder fra Katedralskolen, invitationer til spændende foredrag og hyggelige gensynsfester.

Med andre ord er Aarhus Katedralskoles Alumneforening en nem måde at holde kontakten til både Katedralskolen og dine gamle klassekammerater.

 

Alumneforeningen og Aarhus Katedralskoles Venner

Alumneforeningen er ikke trådt i stedet for Aarhus Katedralskoles Venner, men de kommer højst sandsynligt til at supplere hinanden på flere punkter og have nogle områder, hvor de krydser ind over hinanden.

Alumneforeningen fokuserer udelukkende på tidligere elever og der vil komme arrangementer og nyheder henvendt direkte til dem. Alumneforeningen vil også fungere som database over tidligere elevers kontaktinformationer, og hvor i verden de befinder sig. På den måde kan både skolen og tidligere klassekammerater invitere til gensynsarrangementer.

Aarhus Katedralskoles Venner laver også ting for tidligere elever, men derudover arbejder de også med kontakten til forældrekredsen, skolens venner i lokalområdet og yder økonomisk støtte til skolen og dens elever.

Et medlemsskab af Alumneforeningen er gratis, mens et medlemsskab af Aaarhus Katedralskoles Venner koster 200 kr. om året. Man kan sagtens være medlem af begge foreninger.

Du kan læse mere om Aarhus Katedralskoles Venner her.

 

Generelle betingelser for et medlemskab af Aarhus Katedralskoles Alumneforening

Aarhus Katedralskoles Alumneforening er en gratis forening for alle dimittender fra Aarhus Katedralskole

Selve medlemsskabet er fuldstændigt gratis.
Arrangementer kan koste penge, men det vil fremgå tydeligt i arrangementets beskrivelse.

Ved indmeldelse i Aarhus Katedralskoles Alumneforening giver du Aarhus Katedralskole lov til at kontakte dig via e-mail, og evt. også sms, ifbm. relevante nyheder og arrangementer for alumneforeningens medlemmer.

Man kan til enhver tid melde sig ud af alumneforeningen igen ved henvendelse til skolen på akat@akat.dk