Alumneforening

En GRATIS forening for alle dimittender fra Aarhus Katedralskole

Som medlem af Aarhus Katedralskoles Alumneforening vil du et par gange om året få relevante nyheder fra Katedralskolen, invitationer til spændende foredrag og hyggelige gensynsfester. Med andre ord kan Aarhus Katedralskoles Alumneforening være en nem måde at holde kontakten til både Katedralskolen og dine gamle klassekammerater.

Alumneforeningen er ikke trådt i stedet for Aarhus Katedralskoles Venner, men de kommer højst sandsynligt til at supplere hinanden på flere punkter og have områder, hvor de krydser ind over hinanden.

Alumneforeningen fokuserer udelukkende på tidligere elever, og der vil komme arrangementer og nyheder henvendt direkte til dem. Alumneforeningen vil også fungere som database over tidligere elevers kontaktinformationer, og hvor i verden de befinder sig. På den måde kan både skolen og tidligere klassekammerater invitere til gensynsarrangementer. Af GDPR-grunde er databasen ikke offentlig tilgængelig, men man kan henvende sig via mail til akatev@akat.dk, hvis man søger oplysninger om tidligere klassekammerater.

Et medlemskab af Alumneforeningen er gratis, mens et medlemskab af Aarhus Katedralskoles Venner koster 200 kr. om året. Man kan sagtens være medlem af begge foreninger.

 

Indmeldelse

Indmeldelse sker ved at sende en mail til akatev@akat.dk med navn, adresse, mail, mobilnummer, årgang og klasse. 

 

Generelle betingelser for et medlemskab af Aarhus Katedralskoles Alumneforening

Aarhus Katedralskoles Alumneforening er en gratis forening for alle dimittender fra Aarhus Katedralskole. Selve medlemskabet er fuldstændig gratis.
Arrangementer kan koste penge, men hvis dette er gældende, vil det fremgå tydeligt i arrangementets beskrivelse.

Ved indmeldelse i Aarhus Katedralskoles Alumneforening giver du Aarhus Katedralskole lov til at kontakte dig via e-mail og eventuelt også sms i forbindelse med relevante nyheder og arrangementer for alumneforeningens medlemmer. 

Man kan til enhver tid melde sig ud af alumneforeningen igen ved at skrive til skolen på akat@akat.dk.

Læs om Aarhus Katedralskoles Persondatapolitik her