Fakta

Aarhus Katedralskole er et alment gymnasium, der udbyder STX.

Det daglige liv på Aarhus Katedralskole bygger på et et stærkt fundament af strategier, værdier, retningslinjer, brugerundersøgelser og evalueringer.

Her på siden kan du i menuen til venstre finde nogle af de overordnede områder, som har en vigtig relation til skolens undervisning.


Skolens værdier

Aarhus Katedralskole bygger på et bredt humanistisk grundlag, der giver eleverne mulighed for at udvikle sig til hele mennesker i et stærkt fagligt miljø.

Det er en moderne skole med en historisk glød midt i Aarhus.
Inden for rammerne af eksisterende love og bestemmelser er Aarhus Katedralskole et selvejende alment gymnasium med følgende værdier:

Faglig fordybelse
Kvalitet i undervisningen, almendannelse og forberedelse
til videregående uddannelse.

Demokrati
Social ansvarlighed, dialog og gensidig respekt.

Rummeligt fællesskab
Samarbejdsevne, tolerance og plads til forskellighed.

Kreativt miljø
Fællesarrangementer, elevbårne aktiviteter og inspirerende initiativer.

Udadrettede aktiviteter
Kontakter med det lokale og det internationale samfund.


Faglig fordybelse
- Eleverne får en tidssvarende, almendannende og studieforberedende
ungdomsuddannelse med undervisning inden for både humanistiske,
naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og kunstneriske fag.
- Undervisningen er af høj kvalitet - både fagligt og pædagogisk.
- Eleverne udvikler deres evne til at turde undre sig, begejstres og reflektere
over ny viden.
- Eleverne tilegner sig faglige kompetencer i et udfordrende, inspirerende og
forpligtende undervisnings- og studiemiljø.
- Eleverne erkender, at nogle udsagn har større kvalitet end andre, og bliver
samtidig bevidste om, at der findes flere perspektiver på verden.

Demokrati
- Eleverne engagerer sig i de demokratiske udvalg på skolen – herunder
Elevrådet, og gennem medbestemmelse videreudvikler de sig til
engagerede, ansvarlige og demokratiske borgere.
- Skolen støtter, at eleverne etablerer sociale og selvstyrende udvalg, som
har indflydelse på skolen.
- Den gode dialog og gensidig respekt sikrer den sociale ansvarlighed.

Rummeligt fællesskab
- Den enkelte elev udvikler sin samarbejdsevne og sin evne til at lytte og
give plads til andre.
- Skolen sikrer et åbent og forpligtende fællesskab, hvor mangfoldighed og
forskellighed værdsættes.

Kreativt miljø
- Skolen bakker op om en række initiativer i fritiden, for eksempel musical, musikarrangementer, skolefester, fredagscafé, kunst, lektiecafé og sport.
- Skolen formidler og støtter frivilligt arbejde, der giver eleverne mulighed for
at tænke og agere kreativt og selvstændigt.
- Kreative indslag i undervisningen stimulerer elevernes evne til at tænke
nyskabende.
- Skolen tilbyder inspirerende og behagelige studieomgivelser, der giver
eleverne lyst til og mulighed for at studere og være sammen efter skoletid.

Udadrettede aktiviteter
- Gennem samarbejde med omverden udvikler eleverne nysgerrighed i
forhold til verden.
- Skolen indgår i fagligt samarbejde med private og offentlige virksomheder,
organisationer og højere læreanstalter. Eksempler er talentpleje, faglige
olympiader og forskerspire-projekter.
- Eleverne opnår indsigt i livet uden for skolen gennem virksomhedsbesøg og
uddannelsesbesøg, så eleverne får et grundlag for valget af en
videregående uddannelse.
- Eleverne har udbytte af skolens internationale aftaler i forbindelse med
udveksling, studierejser og praktik.
- Internationale frivillighedsprojekter som for eksempel Operation Dagsværk bakkes op
og skaber muligheder for udvikling og interkulturelt samarbejde.