akat_print_icon.gif
akat_header_logo.jpg
trans

Fakta

  • Du er her: 
  • Fakta / 
  • Skolens evalueringspolitik

Skolens kvalitets- og evalueringspolitik

Denne politik beskriver de forskellige måder, hvorpå skolen løbende sikrer måling og udvikling af undervisningens kvalitet samt systematisk opfølgning. Først beskrives de generelle indsatser i skolens kvalitetspolitik og dernæst elementerne i evalueringspolitikken. 

Skolens mål og handlingsplaner

Med udgangspunkt i en langsigtet strategiplan udvælges for hvert skoleår målsætninger og tilhørende handlingsplaner inden for følgende områder:  

Skolens faglige og pædagogiske udvikling

Skolens studiemiljø 

Skolens fysiske rammer

Skolen og medarbejderen 

Skolens i samarbejde 

Skolen i konkurrence 

Ledelsen og Pædagogisk Udvalg formulerer et udkast til mål og handlingsplaner, som er i høring hos elever, lærere og TAP inden det forelægges bestyrelsen til endelig godkendelse. Statusopfølgninger og slutevaluering af målopfyldelse er indarbejdet i konceptet, herunder evaluering af og opfølgning på de pædagogiske projekter, som udspringer af mål og handlingsplanerne.

Karakterudvikling 

Ledelsen følger skolens og de enkelte fags karakterer ved de officielle eksaminer samt eventuelle censorindberetninger. Skolens karaktergennemsnit publiceres på skolens hjemmeside. Skolens socioøkonomiske referencekarakter, dens løfteevne, følges ligeledes løbende af ledelse og faggrupper. 

Studietid og fuldførelsesprocent

Skolen opgør tal for skolens elevers gennemsnitlige studietid og disse publiceres sammen med fuldførelsesprocenter på skolens hjemmeside. 

Overgangsfrekvens

Studenternes overgang til videre uddannelse følges nøje og publiceres på skolens hjemmeside. 

Trivselsmålinger 

Som en del af skolens fastholdelsesstrategi foretages en årlig trivselsmåling i alle 1g-klasser og i 2. og 3.g-klasser efter behov. Klassens teamlærere følger op på resultatet af trivselsmålingen og iværksætter tiltag i samarbejde med klassen og klassens studievejleder. Fra 2017 foretages hvert år en af Undervisningsministeriet udarbejdet trivselsmåling i alle klasser.  

Elevtrivselsundersøgelse - ETU

Hvert 3. år deltager eleverne i en elevtrivselsundersøgelse, hvor de svarer på, hvad de mener om undervisning, egen indsats, lærernes indsats, skolens sociale liv og deres generelle tilfredshed med gymnasiet. I forbindelse med ETU afvikles også den obligatoriske undervisningsmiljøvurdering. Resultatet publiceres på skolens hjemmeside. 

Medarbejderudviklingssamtaler - MUS 

Ledelsen afholder MUS med hele personalet hvert 2. år. Rammerne for samtalen er beskrevet særskilt for TAP’ere og undervisere. Den tilknyttede ledelsesperson observerer undervisning hos læreren inden samtalen.  

Faggruppeudviklingssamtaler (FUS)

Hvert andet år afholdes FUS med alle faggrupper. Endvidere afholdes møder mellem ledelse og faggruppeledere flere gange årligt. 

Medarbejdertrivselsundersøgelse (MTU) 

Arbejdsmiljøet for skolens lærere undersøges hvert 3. år med gennemførsel af en større medarbejdertrivselsundersøgelse for alle personalegrupper.  

Arbejdspladsvurdering (APV)

Forankret i skolens samarbejdsudvalg gennemfører skolen den obligatoriske arbejdspladsvurdering (APV) hvert tredje år. 

Evaluering af elevernes faglige standpunkt

Den enkelte faglærer evaluerer løbende elevens indsats og udbytte. Det sker i den daglige undervisning og i forbindelse med skriftlige opgaver, projekter og andre produkttyper samt terminsprøve og i slutningen af skoleåret i form af en årskarakterer.

Tre gange om året evaluerer klassens lærere den enkelte elevs samlede standpunkt i forbindelse med lærerforsamlingsmødet, hvor der planlægges forskellige indsatser for elever med lavt standpunkt og hvor klassens samlede indsats og standpunkt evalueres.

Karakterer

Der gives standpunktskarakterer i hhv. november og marts og årskarakterer ved skoleåret afslutning.

Karakterer, der gives løbende i forbindelse med skriftlige afleveringer, herunder terminsprøve, dansk-historie-opgave og studieretningsopgave, er medtællende i elevens standpunkt.

Fra august 2017: Der gives ikke standpunktskarakterer i efterårssemestret i 1g.

Ved afslutningen af grundforløbet skal eleverne til en intern prøve i hhv. i almen studieforberedelse og naturvidenskabelige grundforløb, hvor der gives karakter. Denne karakter er medtællende i det samlede gennemsnit.

Prøver 

Terminsprøver: 2.g Der afholdes skriftlig terminsprøve i matematik B og engelsk B, hvis faget afsluttes. 

3.g Der afholdes skriftlig terminsprøve i dansk og i de fag, eleven har på A-niveau, dog ikke i historie, samt i matematik B og i engelsk B. 

Årsprøver: 1.g: Der afholdes skriftlig årsprøve i fagene dansk, i engelsk B+A og i matematik B.

Der afholdes 1-2 mundtlige årsprøver, alt efter om eleven skal til afsluttende prøve (to mundtlige prøver i alt)

2.g.: Der afholdes skriftlig årsprøve i dansk, i A-niveau-fag, undtagen historie, samt i matematik B og engelsk B.Der afholdes 1 AT-synopsprøve samt 1-2 øvrige mundtlige årsprøver, alt efter om eleven skal til afsluttende prøve (tre mundtlige prøver i alt). 

Eksamen (for årgange før 2017)

En studentereksamen skal omfatte 9 eksamener inkl. studieretningsprojekt og AT (Almen Studieforberedelse) og følger følgende hovedregler:

Ingen skriftlig eksamen i 1g.

Efter 2.g har en elev mindst aflagt to eksamener.

Min. tre mundtlige studentereksamener.

Min. tre skriftlige studentereksamener. 

Min. én prøve i A-niveau-fag, der afsluttes med skriftlig og mundtlig prøve. 

Der afholdes altid prøve i Almen Studieforberedelse (AT). 

For årgange med start i 2017 omfatter en studentereksamen i alt 10 eksamener.

Elevernes evaluering af undervisningen

Målet for undervisningsevalueringen er at give eleverne en stemme i forhold til undervisningens indhold og tilrettelæggelse, og bidrage til at de udvikler medansvar for deres egen uddannelse. Alle undervisningshold evaluerer undervisningen minimum én gang pr. semester, undtaget det semester, hvor faget afsluttes. 

Undervisningsevalueringen skal udformes på en måde, der skaber dialog mellem lærer og elever. Den skal være konkret og vil typisk spørge til emnevalg, arbejdsformer, struktur, krav og udbytte samt elevens arbejdsindsats og klassens studiemiljø. Evalueringens konklusioner drøftes med klassen inden 14 dage og fokuspunkter for undervisningen fremover formuleres. En klasse/et hold kan efter dialog med læreren vælge at henvende sig til ledelsen, hvis denne procedure ikke har fungeret.

komma