Kvalitets- og evalueringspolitik for Aarhus Katedralskole Den lovmæssige baggrund: Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser. BEK nr 23 11/01/2005http://www.retsinfo.dk/_GETDOCM_/ACCN/B20050002305-REGL
Vejledningen til bekendtgørelsen: http://www.uvm.dk/nyheder/gymnasiereform/documents/kvalvej.pdf
Udgangspunktet for evalueringspolitikken er skolens kvalitetspolitik.
Evalueringen kan deles op i 4 kategorier:
1. Evaluering af eleverne
2. Evaluering af undervisningen
3. Evaluering af større forløb
4. Evaluering af indsatsområder for skolen
1. Evaluering af eleverne
Den enkelte faglærer evaluerer løbende elevens indsats og udbytte. Det sker i den daglige undervisning, ved karakterer for skriftlige opgaver, projekter og andre produkttyper samt ved termins- og årskarakterer.
Studievejlederne har introduktionssamtale med hver enkelt elev, hvor elevens egne mål for uddannelsen er i fokus. Ved opfølgningssamtaler foregår en evaluering af disse mål.
Klasserådet foretager evaluering af den enkelte elev og forbereder lærerforsamlingsmødet, hvor klassens samlede situation behandles.
Teamet sikrer gennem vedligeholdelse af studieplanen elevernes kompetenceudvikling.
• Karakterer
Standpunktskarakterer 2 gange i november og marts
Årskarakterer ved skoleåret afslutning
I fag med skriftlig prøve og maC, biB, fyB, keB, ngB, frFB og tyFB gives der både en mundtlig og en skriftlig karakter.
I alle øvrige fag gives der én karakter.
Ved afslutningen af grundforløbet udarbejdes der en opgave i almen studieforberedelse, samt en opgave i det naturvidenskabelige grundforløb. For hver af de 2 opgaver giver de deltagende lærere hver elev én intern karakter, der er medtællende i elevens standpunktskarakterer.
I 2.g udarbejdes en opgave, der udformes i samarbejde mellem de 2-3 studieretningsfag i studieretningen samt en opgave i dansk eller historie eller begge fag.
For hver af de 3 opgaver giver de deltagende lærere hver elev én intern karakter, der er medtællende i elevens standpunktskarakterer.
• Prøver Terminsprøver
skriftlige
2.g Der afholdes terminsprøve i matematik B, det år, hvor faget afsluttes,
3.g Der afholdes terminsprøve i dansk og i de fag, eleven har på A-niveau, dog ikke i historie. Samt i matematik på B-niveau og i engelsk på B-niveau for de elever, der ikke har engelsk på A-niveau.
Årsprøver
skriftlige
1.g Der afholdes skriftlig årsprøve i fagene dansk og i matematik for elever, der ikke afslutter matematik med eksamen på C-niveau.
2.g Der afholdes skriftlig årsprøve i dansk. Der afholdes desuden skriftlig årsprøve i de fag, eleven har på A-niveau, dog ikke i historie. Samt i matematik på B-niveau, for de elever, der ikke afslutter matematik B i 2.g og i engelsk på B-niveau for de elever, der ikke har engelsk på A-niveau.
mundtlige
1.g Der afholdes 3 mundtlige prøver: Eksamen eller årsprøver under eksamenslignende forhold.
2.g Der afholdes 3 mundtlige prøver: Eksamen eller årsprøver under eksamenslignende forhold inklusiv 2.g synopsisprøven.
Eksamen
En studentereksamen skal omfatte 10 eksamener og et studieretningsprojekt.
skriftlige
1.g Ingen eksamener
2.g Der afholdes skriftlig eksamen i matematik B, hvis faget afsluttes i 2.g
3.g Der afholdes skriftlig eksamen i de fag, eleven har på A-niveau, dog ikke i historie. Hvis eleven har mere end 4 fag på A-niveau foretages der udtræk mellem de skriftlige prøver på A-niveau. Der skal dog altid aflægges skriftlig prøve i dansk. Der afholdes skriftlig eksamen i matematik på B-niveau og i engelsk på B-niveau for de elever, der ikke har engelsk på A-niveau.
mundtlige
3.g Mundtlig eksamen i almen studieforberedelse i studieretningsforløbet.
1.g, 2.g og 3.g De resterende af de 10 eksamener er mundtlige. Undervisningsministeriet foretager udtræk for den enkelte elev.
2. Evaluering af undervisningen
Faglæreren evaluerer undervisningen én gang pr. semester og efter længere forløb (dog efter aftale med teamet). I undersøgelsen skal der bl.a. være fokus på effekten af valget af arbejdsformer. Teamet koordinerer valget af evalueringsformer for at sikre opfyldelse af bekendtgørelsens krav om, at eleverne gennem gymnasieforløbet skal møde en variation af arbejdsformer..
3. Evaluering af større forløb
I samarbejde med og efter aftale med ledelsen arrangerer teamet evaluering af større forløb som grundforløb, projektforløb.
4. Evaluering af indsatsområder på skolen
a. I forbindelse med udpegning af indsatsområder skal evalueringen indtænkes. Hvem evaluerer hvad og hvordan, hvornår. Hvem skal overveje konsekvenserne af evalueringen, og hvem skal følge op på den.
b. I stigende grad ser vi, at eksterne aktører ønsker at foretage evalueringer af forløb og aktiviteter på skolen. Nogle gange kan det være Ministeriet, der ønsker en større tilbagemelding på konkrete undersøgelser. Andre gange kan det være mindre undersøgelser/evalueringer, som sættes i gang ved henvendelse fra f.eks. aftagerinstitutioner. Disse undersøgelser/evalueringer sættes i værk af ledelsen, ligesom den sørger for, at resultatet bliver kendt af de relevante persongrupper, og ligeledes sikrer, at resultatet indgår i den løbende diskussion på skolen.
Kvalitetspolitikken
Procedurebeskrivelse
1. Ledelsen kommer med udspillet til kvalitetspolitikken /evalueringspolitikken.
2. Forslaget behandles i Pæd.Udvalg.
3. Dernæst behandles forslaget i PR og elevrådet.
4. Derfra går forslaget til behandling i Samarbejdsudvalget.
5. Endelig præsenteres forslaget for bestyrelsen
6. Ledelsen følger op på evalueringen Udvælgelse af nøglepunkter til evalueringsplanen foregår ud fra skolens målsætninger, værdigrundlag og ordensregler. Denne udvælgelse følger samme procedure. AKU og APV undersøgelserne samt elevernes undervisningsmiljøvurdering foregår i regi af Sikkerhedsudvalget.
Én gang om året præsenterer ledelsen i Samarbejdsudvalget ledelsens vurdering af årets evalueringer og kommer med et udspil til evalueringspunkter for det følgende år. Listen kan være på 10-12 emner. Ud fra den liste opstilles et 3-årigt evalueringsforløb, hvor punkterne bliver evalueret, og hvor der opstilles planer for opfølgning.
For hvert udvalgt nøglepunkt skal det tydeliggøres, hvem der formulerer spørgsmålene, hvem der behandler svarene, hvem der opstiller handleplan.
Afhængig af evalueringens art vil ledelsen inddrage de berørte parter i resultaterne af de konkrete evalueringer, ligesom ledelsen vil tage de nødvendige initiativer i forlængelse af evalueringerne. Efter hver evaluering af disse nøglepunkter kommer ledelsen til bestyrelsen og pæd. råd med en sammenfattende vurdering af evalueringens resultat sammen med en redegørelse for, hvordan der bliver fulgt op på evalueringen.
Ledelsen vurdering af årets evalueringer lægges på skolens hjemmeside.
Ved offentliggørelse af evalueringsresultater må ingen enkeltpersoner blive negativt eksponeret.
Skolens generelle evalueringsplan
1. Overgangen fra grundskole til gymnasiet:
- Studievejlederne er i kontakt med grundskolerne og udveksler viden om elevernes forudsætninger og gymnasiets forventninger.
- Skolen arrangerer over 2 dage undervisning af folkeskoleelever for at give dem et indtryk af gymnasiet. I løbet af de 2 dage bliver eleverne præsenteret for en vifte af gymnasiets fag.
- Studievejlederne holder introduktionssamtale med de nye elever. - Evaluering af elevernes oplevelse af introduktionen til skolen.
2. Evaluering af undervisningen
Hvert semester foretager faglærer en undervisningsevaluering; herfra er dog undtaget det semester, hvor faget afsluttes. Evalueringen kan ske i forbindelse med karaktergivningen. Undervisningsevaluering og evaluering efter større forløb koordineres af teamet, der sikrer en variation i evalueringsformerne. I undersøgelsen skal der bl.a. være fokus på effekten af valget af arbejdsformer. Undervisningsevalueringen for efteråret i 1.g præsenteres på forældremødet i 1.g. Det er hensigtsmæssigt, at evalueringen indholdsmæssigt spørger om de samme ting (f.eks. arbejdsformer, progression, niveau, mål for undervisningen). Der udvikles en skabelon, der skal bruges som udgangspunkt for evalueringen. Evalueringerne foregår elektronisk ved brug af Lectio eller et andet program. Lærer og klasse diskuterer resultatet af evalueringen. Resultatet af evalueringen og aftaler om det fremtidige arbejde i klassen skal være tilgængelig for eleverne (der er omfattet af evalueringen) og rektor. Der udarbejdes et praksispapir, der beskriver proceduren.
3. Skolens eksamensresultater og studenternes videreuddannelse
Ledelsen følger skolens og de enkelte fags karakterer ved de officielle eksaminer – samt eventuelle censorindberetninger.
Målet er at følge studenternes vej videre i uddannelsessystemet, men vi afventer et initiativ fra Undervisningsministeriet, der gennem opbygningen af en database skal give skolerne mulighed for at følge eleverne.
4. MUS – samtaler
Der er MUS-samtaler med hele personalet hvert andet år. Samtalen tager udgangspunkt i MUS-papiret (den ansattes selvevaluering).
5. Ledelsesmøder med faggrupperne
6. Ledelsesmøder med klasseteamene
7. AKU. Skolen gennemfører en arbejdsklimaundersøgelse hvert andet år.
8. APV. Skolen gennemfører en arbejdspladsvurdering hvert 3. år
9. Evaluering af fag. Hvert år udtages 1 fag fra de 3 hovedområder til evaluering. Formål: at evaluere den oplevede kvalitet. Første år et fag fra den naturvidenskabelige faggruppe, næste år et fag fra den humanistiske faggruppe, tredje år et fag fra den samfundsvidenskabelige faggruppe. Ledelsen udpeger fagene.
10. Elevernes arbejdsmiljøvurdering hvert 3.år Undersøgelse af elevernes undervisningsmiljø. Denne undervisningsmiljøvurdering skal foretages hvert tredje år, og skal som fast punkt evaluere følgende pinde fra skolens værdier:
- tydelighed. Skolen formulerer tydeligt sine forventninger til elevernes ansvarlighed, konstruktive deltagelse i undervisningen og åbenhed over for nyt stof.
- et godt undervisningsmiljø. Lærere og elever etablerer i fællesskab et studiesocialt undervisningsmiljø, der er baseret på ansvarlighed, gensidig respekt, dialog, samarbejde og plads til forskellighed.
- ansvarlighed over for fællesskabet. Den enkelte elev skal have mulighed for at udvikle sin samarbejdsevne og samarbejdsvilje og sin evne til at lytte og give plads til andre.
Fra skolens mål:
Det er skolens mål at gøre eleverne til engagerede samfundsborgere. Derfor lægger skolen vægt på:
- at udvikle den enkelte ansvarlighed og samarbejdsevne
- at engagere eleverne i skolens demokratiske funktioner – herunder skolens udvalgsstruktur
- at fastholde dialog og gensidig respekt mellem alle på skolen 11. Hvert år udarbejder skolen målsætninger og handlingsplaner samt plan for opfølgning og evaluering.
