logo

aarhus katedralskole

Skolens historie

Skolens historie fortalt gennem bygningerne

1195

Gavebrev fra biskop Peder Vagnsen, der overdrager sine bøger til skolen.

Biskoppen var forpligtiget til at uddanne præster. Han udpeger nogle af sine medarbejdere, der var tilknyttet bispesædet på latin Cathedra heraf navnet Katedralskolen. I middelalderen var navnet dog Skolen i Århus.

Biskop Vagnsen bygger omkring år 1200 det første skolehus røde munkesten ca 4x8 meter. Rester af dette hus fundet inde i skolegården ved arkæologisk udgravning i 1994-95 og ved opførelsen af den røde bygning

1300

Ved den arkæologiske udgravning i 1994-95 fandt man ligeledes rester af fundament til en større bygning placeret langs Skolegyde og som kunne dateres tilbage til 1300 tallet en bygning med kampestens fundament, det er sandsynligt, at det er den ene af de skolebygninger, der omtales i de gamle kilder. Dele af dette fundament blev også fundet ved opførelsen af den portbygningen i 1956, hvor det stadig er fritlagt.

1473

Morten Børup elev på skolen. Starter som 27-årig bondedreng fra Skanderborg enge, tager en doktorgrad i Romerret og teologi fra Køln universitet. Fra 1491 til 1520 var Morten Børup rektor ved skolen. Hans våbenskjold er i dag skolens logo.

1600

Ole Worm elev på skolen. Senere anerkendt runeforsker.

1662

Ole Rømer elev på skolen. Ole Rømer forærer i moden alder sin gamle skole 4 ovne til opvarmning af de gamle skolebygninger.

Fra 1752 til 1790 er Jens Olufsen Worm rektor. Skolens bygninger var i stærkt forfald. Worm forsøgte at købe den gamle Bispegård mod nord, dette lykkedes ikke. Derfor placerede han sin nye skolebygning mellem kirken og vandet.

1760

Den første Hvide bygning opføres. Arkitekt S. Mørup. En et etages langstrakt bygning med facade mod Domkirken og Skolegade. I sin oprindelige udførelse en arkitektonisk perle i senbarok. Kun i én etage på grund af økonomien.

Jens Worm ville gerne have haft bolig til rektor og konrektor på 1.sal.

1798-1800

N.F.S. Grundtvig elev på ”den sorte skole”.

1808

Den Gule bygning opføres af bygmester A.G. Monrad. Nyklassicisme, opført i stil som de ”københavner klassicisme” huse, der blev opført efter branden i København 1795. Facaden mod Mejlgade er et Århus´ bedst bevarede Empire huse. Facaden har et markant midterparti opbygget af fire pilastre med joniske kapitæler og gule Flensborgsten med kelfuger. Bygning har også en fin grøn kurvehankbuet revelport. I 1900 opføres baghuset inde i skolegården. I perioden 1808 – 1969 benyttet som bolig.

Gul Bygning 1917

1847-50

Den Hvide bygning ombygges. Arkitekt J.H.Koch. Bygningen ændres til en toetagers symmetrisk bygning, stadig med facade mod Domkirken. Inskriptionen på facaden over indganen: ”Nil non mortale tenemus pectoris exceptis ingeniique bonis” Vort eje ligger i dødens hånd/ to gode undtaget : Hjerte og Ånd.

Latinskolen set fra Bispetorv 1896
Skolegyde 1898

1890

Skolen nedslidt. Byen har problem med den smalle Skolegyde og man mangler et nyt posthus. Den toneangivende arkitekt S.F. Kühnel fremlagde planer om at bygge bibliotek, teater, universitet og latinskole på Bispetoften ved Vester Alle. Staten ville gerne løse problemet ved at flytte skolen og opføre nyt posthus i stedet for skolen. Byen tilbød grunde tre steder Ny Munkegade, Bispetoften og Marselisborg Strandparken. Men kulturministeren ville det anderledes, skolen skulle blive hvor den var.

Arkitekt Hack Kampmann blev bedt om at løse problemerne. Vaupel var rektor ved skolen.

1905-1906

Den Røde bygning opføres af arkitekt Hack Kampmann. Placeret mellem teater og toldbod. I jugendstil med murværk og tagrender med mange fine detaljer. Rotunderne er særligt flotte og øverst sidder hanen og uglen.

Der indrettes bolig til skolens pedel i kælderen. Bygningen er ikke symmetrisk mod skolegården.

Billeder fra den 1.september 1906. Biskoppen holder indvielsestalen.
Kong Frederik den 8. deltog i indvielsen, ses her i skolegården.
Hack Kampmann

1905-1906

Den hvide bygning ombygges igen. Arkitekt Hack Kampmann. Bygningens afkortes ved Skolegyde og forlænges i den anden ende. Samtidig etableres der to gymnastiksale, dette blev nødvendigt efter, at pigerne kom i gymnasiet i 1903. Samtidig tilføjer af Hack Kampmann våbenskjolde og relieffer.

Den Røde Bygning
Skolebakken
Den Hvide Bygning
Skolegyde nu med fri adgang til havnen

1930

Antallet af gymnasieelever i Århus vokser. Katedralskolen og Marselisborg kan ikke klare opgaven. Århus Akademi hjælper med studenterkursus, men det er ikke nok. Kommunen udvider Marselisborg med ny fløj. Staten lover udvidelse af Katedralskolen og samtidig et nyt gymnasium. I 1937 konstaterer man, at det er ikke let at udvide Katedralskolen, hvor den ligger. Det er lettere at bygge nyt og flytte skolen.

Der er forslag om en placering ved det nye rådhus, der hvor Scandinavian Congress Center er i dag. Men der sker ikke noget i sagen. I 1946 er Laurits Christiansen er rektor. Der foreligger planer udarbejdet af arkitekt Ejnar Packness for en udvidelse af skolen i Mejlgade, med bygninger der svarer til stilen af den hvide bygning og mod Skolebakken en rødstens bygning.

Planerne føres ikke ud i livet.

1947

Staten køber den Gule bygning. Retorbolig og der lejes værelser ud til yngre lærere. Åge Berthelsen er rektor.

1956

Efter mange drøftelser om skolens fremtid, stadig med overvejelser om at flytte skolen, vedtager man at modernisere og udbygge på stedet. Ikke alle lærere syntes, at det var den rigtige løsning.

Arkitekt C.F. Møller opfører Festsals bygningen, Den nye bygning og Portbygningen (pedelbolig). Samtidig fjernes baghuset i skolegården. Bygningerne er karakteristiske for tiden, Funktiona- lisme. Det er altid et problem at binde gammelt sammen med nyt. Kritikken er lige om hjørnet. Men specielt det gamle tårns bue i rotunderne er lykkedes særligt godt.

Kassen ud over Skolebakken er helt i tidens ånd i dag! Den ny bygning i Mejlgade er måske ikke så spændende.

Skolen var nu blandt landets største med 650 elever.

Festsalsbygningen under opførelse
Det færdige resultat set fra skolegården

1976

Arkitekterne Kjær og Richter foretager omfattende ændringer i bygningernes anvendelse. Gul bygning inddrages til undervisning, lærerværelse og administration. Kontoret flyttes fra Rød bygnings stueetage.

1989

Gennemgribende restaurering af Hvid bygnings facade.

1996

Skolens bygninger med få undtagelser fredes som et samlet skolemiljø.

2002-2003

Taget på den Røde bygning udskiftes.
I den forbindelse indrettes der et ca 200 m2 stort studieområde på loftet.