akat_print_icon.gif
akat_header_logo.jpg
trans

Ledige Stillinger

  • Du er her: 
  • Ledige Stillinger

Vikariat i engelsk og religion

På Aarhus Katedralskole vil der pr. 1. august 2019 være vikariater i engelsk og religion.  Alle ansøgere bedes angive, hvorvidt de også kan undervise i et andet gymnasierelevant fag.

Aarhus Katedralskole er en moderne og ambitiøs skole med en historisk glød. Vi lægger vægt på høj faglighed, et rigtig godt elevmiljø og en skolekultur præget af værdierne: Faglig fordybelse, demokrati, rummeligt fællesskab, kreativt miljø og udadrettede aktiviteter både lokalt og internationalt.

Vi lægger vægt på, at du er fagligt dygtig og engageret, brænder for at undervise, er interesseret i et godt fagligt og kollegialt samarbejde med dine kolleger og ledelsen, og at du vil være med til at videreudvikle skolen til gavn for eleverne.

Aarhus Katedralskole har i skoleåret 2019/20: 32 klasser, ca. 850 elever og ca. 100 ansatte.

Skolen er beliggende i hjertet af Aarhus i historiske bygninger med moderne og velrenoverede klasselokaler og faciliteter.

Hvis du vil vide mere:
Du kan få yderligere oplysninger om skolen på www.akat.dk eller ved at ringe til os.

Ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Alle lærere får stillet en bærbar pc til rådighed, der tilbydes lærerarbejdspladser og der er gode muligheder for faglig udvikling.

Ansøgning:
Nærmere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til rektor Lone Eibye Mikkelsen på telefon 28 12 82 65 eller til vicerektor Arne Frier på telefon 20 70 94 59.

Ansøgning med cv og relevante bilag sendes elektronisk til rektor Lone Eibye Mikkelsen på mail: akat@akat.dk.

Ansøgningen skal være skolen i hænde senest mandag d. 17.6.2019.


komma

AARHUS KATEDRALSKOLES BRUG AF PERSONOPLYSNINGER SOM LED I MEDARBEJDERREKRUTTERING

Læs her hvordan vi behandler dine personoplysninger