akat_print_icon.gif
akat_header_logo.jpg
trans

Nyheder


06.05.2019

Ind i sproget

Torsdag d. 2. maj 2019 havde skolens 1.g'ere en temadag med fokus på sproget.


Her på skolen afholder vi hvert år en dag for alle 1.g'ere, hvor vi arbejder med elevernes skriftlighed og skrivelyst i forskellige workshops. I år havde dagen skiftet sit navn fra ”1.g skrivedag” til ”Ind i sproget” – men konceptet var det samme.

Formålet med dagen var at vise eleverne, at skriftlighed også er en professionel virkelighed uden for skolen, og dagen har dermed et karrierelæringsmæssigt sigte. Eleverne fik et indblik i et mere karriereorienteret læringsperspektiv, hvor skrift bruges professionelt af journalister, historiefortællere, musikere og mange andre. Dagen foregik derfor i samarbejde med en række personligheder, der til dagligt arbejder med det skriftlig kommunikation og skriveprocesser.

Hver af disse skribenter afholdt en workshop med fokus på deres fag, såsom poetry slam eller journalistisk formidling. Disse workshops skulle ende ud med et produkt fra hver af eleverne, som skulle være færdigt inden frokost. 

kl. 13 kom skolens tidligere elev, og nu dygtige forfatter, Jens Blendstrup forbi og læste højt for eleverne. Det blev en time spækket med grin og god underholdning. Slutteligt blev der kåret en vinder fra hver af de mange workshops. 

Du kan se en masse billeder fra dagen ved at klikke lige her



Dagens oplægsholdere:

Chresten Ibsen: Journalist fra Chib pressebureau

Søren Lund-Olsen: Musiker og forfatter

Solveig Kolstad: Poetry slammer

Erik Dybdal Møller: Sognepræst i Sct. Pauls Kirke

Louise Højlund: Præst i Langenæs Kirke

Bo Nørgaard: Journalist

Annelise Mølvig: Journalist

Anna Glahn: Forfatter

Mette Døssing: Skuespiller

Louise Juhl Dalsgaard: Forfatter

Camilla Kjærgaard Olesen: Journalist

Nikolaj Lind Holm: Poetry slammer