akat_print_icon.gif
akat_header_logo.jpg
trans

Nyheder


24.06.2017

Rektors tale til studenterne 2017


Kære studenter,

For tre år siden kom I lidt forsigtige og nok også lidt generte ind i skolegården, fandt jeres skilt med jeres tutorer underneden og lærte k-a-t-e-d-r-a-l-e-n-s klassebetegnelser at kende. Nu sidder I her sammen med jeres venner og klassekammerater, ikke længere forsigtige, ikke længere generte, I har skolen i jeres hule hånd, undervisningen, festerne, Pias kantine, caféerne i nærheden, fraværsprocenterne, opgaverne og eksamen. I kender det hele, mestrer det hele og nu lige om lidt, så skal I forlade skolen. Nu gik det hele jo ellers lige så godt, kunne man hævde. Men selvfølgelig skal I videre, I er flyveklare, og vi er klar til at vinke farvel og knibe en tåre, når I går ud af porten. 

Med jeres fine eksamensresultater, årgangen har fået hele 8,6 i gennemsnit, så er jeg sikker på, at I tager en masse viden og kundskaber med herfra, men jeg håber også, at I vil bevare kontakten til hinanden og pleje de venskaber, der er opstået her på Katten. Venskab er det mest nødvendige for at lykkes som menneske, mente faktisk Aristoteles. Intet kan udvikle os som venskaber, og I ved fra oldtidskundskab, hvor vigtigt venskabet blev anset for at være i det antikke Grækenland og også senere i Romerriget. 

Dagbladet Politiken har her i foråret kørt en fin artikelserie ”Venner for livet” om venskaber og det dyrebare i at bevare disse fra ungdommen og igennem et langt liv, hvor mange ting ændrer sig i de forskellige livsfaser. Artiklerne viser, at her kan vennerne være det konstante element, når ens liv er turbulent. Men kun hvis man husker at holde fast i dem og prioritere dem i de perioder af ens liv, hvor der sker så meget andet, som f.eks. nu i jeres liv, hvor I skal ud at rejse, på højskole, starte på nye studier eller noget helt syvende.

Den sympati, der eksisterer i et venskab, betyder, at man tør være ærlig, tør være sårbar og åben, og man deler både tanker og materielle ting med den anden. Venskaber kræver tålmodighed, fleksibilitet og overbærenhed for at lykkes. I kender det godt!

Faktisk siger den norske filosof Helge Svare, at vi bliver bedre mennesker af at have nære venner, fordi vi åbner os og bliver mere generøse, mindre egoistiske og mere lyttende, end vi måske var til at starte med, og han tilføjer, at en times samtale med en nær ven ofte er mere udviklende end en hel dags grublerier alene. Så husk at holde fast i hinanden og de nære venskaber, som jeg ved, at mange af jer har fået her på Katten.

Gennem de tre år her på skolen har I fået en solid ungdomsuddannelse, der sikrer jer adgang til videregående uddannelse og gode jobmuligheder. Ved at tage en almen studentereksamen har I fået viden og kundskaber inden for mange forskellige områder, der komplementerer hinanden. Chefen for Google har udtalt, at Storbritannien klarede sig bedst i 1900-tallet, da de mænd, der byggede broer, også skrev digte. Han mente selvsagt, at det ikke er nok kun at blive uddannet indenfor et enkelt område som f.eks. naturvidenskaberne, det er også vigtigt, at der indgår andre perspektiver som f.eks. kultur og kunst i uddannelserne.  

Det og meget mere har I fået gennem den brede pallette af fag inden for naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab, som I har beskæftiget jer med her i de tre år. I har fået viden, I har udviklet evner gennem læreprocesser, og I har fået måder at forholde jer til jer selv, andre og verden på. I har fået almendannelse. 

Og det bliver nyttigt, for I skal kunne sætte jeres viden og evner i spil. Fremtidsforskeren Alvin Toffler har sagt, at det 21. århundredes analfabeter ikke vil være dem, der ikke kan læse og skrive, men dem, der ikke kan lære, aflære og genlære. 

Det arbejdsmarked, som I kommer ud til, er et arbejdsmarked i hastig forandring, hvor mange af de job, der findes i dag, ikke findes om 20 år. Mange jobs overtages af computere og robotter, og netop derfor bliver de menneskelige ressourcer og dermed kreativ og social intelligens vigtige parametre. Så de kreative fag, som I tog, fordi det interesserede jer – eller blot fordi I skulle – kan ende med at blive jeres vigtigste ressource.

Heldigvis har jeres lærere også lært jer at være kritisk analyserende og ikke mindst udøve kildekritik, og det er der god brug for i en verden, hvor misinformationer og falske nyheder florerer, og hvor man nogle gange kan få på fornemmelsen, at alle fakta er lige gode. Men det er de ikke. Det bliver et problem, hvis vi ikke har en fælles sandhed og insisterer på, at noget er rigtigt, og noget er forkert, og at vi taler ud fra de samme tal. For hvis vi ikke kan diskutere fakta, bliver det svært at diskutere politik og dermed have en demokratisk debat. 

World Economic Forum har faktisk sat misinformation på nettet på deres liste over 10 udfordringer til verden på linje med klima og folkesundheden. I kan og skal skelne mellem sand og falsk kommunikation, og for jer er digital dannelse, viden om digitalisering, internettet og etik, altså en nødvendig kompetence, som jeg håber, at I vil udnytte. 

Til efteråret fejrer vi 500 året for reformationen, og her i Aarhus foregår fejringen under mottoet Rethink Reformation. D. 31. oktober 1517 slog Luther 95 teser mod afladshandel op på døren til slotskirken i Wittenberg. Kirkedøren var universitetets opslagstavle, hvor man kunne læse, hvilke teser de kommende doktorander skulle diskutere til deres forsvar. Måske var det derfor ikke Luther, men faktisk pedellen, der bankede teserne op, men sikkert er det, at teserne to måneder senere var kendt af rigtig mange, selv af paven i Rom – og det langt før Facebook og Internettet. Luther benyttede nemlig en ny teknologi, bogtrykkerkunsten, til at få sit budskab ud.

Reformationen havde faktisk også stor betydning for skolen her. Man havde fået penge til drift fra kirken indtil reformationen, men efter reformationen, hvor kirken via Staten stadig skulle finansiere skolen, blev indtægterne drastisk reducerede. Det er næsten ligesom finansministeriets bevillinger til skolen i dag!

Anne Marie Pahuus, prodekan på Aarhus Universitet og Henrik Grøndal Lund, sognepræst ved Aarhus Domkirke, er redaktører af bogen ”95 nye teser” som netop er udkommet på Aarhus Universitetsforlag. Her opstiller 30 forfattere, herunder redaktørerne, hver tre nye teser inden for et af tidens brændende emner som fx eksistens, politik, grænser, omverden osv. 

En af bidragyderne til bogen er Ulrik Haagerup, nyhedsredaktør ved Danmarks Radio og fra 1. september tilknyttet Aarhus Universitet, der naturligvis skriver sine teser inden for emnet Medier, hvor han taler om falske nyheder og betoner mediernes rolle og ansvar. Men han mener også, at vi alle har et ansvar for at bruge tid og kræfter på at læse bøger og avisartikler i dybden. En af hans teser lyder således: ”Tomme historier giver dumme mennesker. ”

Ulrik Haagerup spørger, om vi er på vej ind i en global mental dovenhedsepidemi, fordi det er så nemt at fylde sig med ligegyldig underholdning eller de seneste opdateringer fra Facebook eller Instagram. Han betoner, at vi bliver dumme, hvis vi tillader os selv at blive så dovne, at vi ikke gider bruge kræfter på at blive klogere. Det kræver nemlig en indsats at læse en bog eller en artikel i en avis, især hvis ens verdensbillede eller fordomme bliver udfordrede. Det bliver de sjældent i et kort newsfeed på Facebook. 

Ulrik Haagerup fortæller om The New York Times, som efter hans mening er verdens bedste avis, og siger, at undersøgelser viser, at avisens veluddannede læsere i gennemsnit bruger 22 minutter på at læse papirartiklerne. New York Times har også været blandt nogle af de første til at levere digital journalistik og har her undersøgt, hvor lang tid deres læsere bruger på den samme journalistik, når den udkommer på Ipad’en eller mobilen, og svaret er, som I nok kan gætte, meget mindre tid, nemlig 72 sekunder, dvs. 18 gange mindre end på den trykte udgave.

Jeg siger ikke, at I ikke skal læse nyheder på nettet, for selvfølgelig skal I (blive ved med) det. I og vi skal bare alle sammen også bruge tid på at læse bøger (ligegyldigt om det er på papir eller elektronisk), men vi skal især bruge tid på at sætte os ordentligt ind i emnerne, så vi undgår den mentale dovenhedsepidemi.

Connie Hedegaard er en anden af bidragsyderne, og hun skriver ikke overraskende om klimaet og kæder det sammen med det demokratiske samfund.  Hendes tre teser lyder:
- Det ville gavne klimaet, hvis det kostede at handle kortsigtet og egoistisk
- I overflodssamfundet bør det være godt nok at have nok – frem for
        altid at ville have mere
- I et demokratisk samfund kan store ændringer ikke laves, uden at
        borgerne tager aktivt ansvar

Connie Hedegaard siger, at når vi i dag mere eller mindre alle sammen er enige om, at der eksisterer en klimaudfordring, så er det vigtigt, at borgerne kommer på banen og sender klare signaler til politikerne og dem, der producerer vores varer om, at vi forventer, at de tager de langsigtede udfordringer alvorligt nu. Hun minder os om, at vi skal huske, vores egne valg og borgernes adfærd faktisk betyder noget og skriver at: ”I et demokrati – i folkestyret – har vi alle en mulighed for at præge, hvad der er vigtigt, og hvad der kan ignoreres. At bruge den mulighed er faktisk vores alle sammens ansvar.” Som Obama også sagde i sin afskedstale i Chicago: ”Dit demokrati har brug for dig”.

I er en generation, der tager Connie Hedegaards tre teser meget alvorligt. I er optaget af at spare på ressourcerne, af at genbruge og udnytte den cirkulære økonomi, og I tager klimaudfordringen alvorligt. I er heldigvis også optaget af de demokratiske processer og involverer jer gerne i skolens udvalg, elevråd mv. Jeg er sikker på, at I kommer til at sætte jeres præg på klimadebatten både ved at stemme med fødderne og købe bæredygtigt, ved at påvirke politikerne til at lave langsigtede strategier, men også ved at være med til at udvikle nye teknologier, der kan hjælpe os til at skabe en bæredygtig vækst. Demokratiet har brug for jer og jeres engagement.

I den forbindelse læste jeg her i foråret et interview med tidligere højskoleforstander Jørgen Carlsen fra Testrup Højskole. Han fortalte her om sin karrieres første jobsamtale som højskoleforstander i Thy. Han var inviteret til et møde med bestyrelsen over en middag, og undervejs ville han vise, hvad han duede til og holdt et foredrag om verdenssituationen. Han analyserede øst-vest konflikten, talte om den ulige fordeling af goder i verden og kimen til verdens krige, om drivhuseffekten, regnskoven og de truede hvaler. Men der kom ingen reaktion fra bestyrelsen, ikke engang et anerkendende nik. Men så spurgte et af bestyrelsesmedlemmerne: ”Hvad holder du egentligt af? Hvad varmer dig, Jørgen? ”. Jørgen Carlsen var qua sin uddannelse som idehistoriker vant til at være kritisk og analyserende, til at vise hvad han kunne, men ikke til at vise, hvem han var som menneske, og hvad han satte pris på. Han opdagede, at han med Grundtvig var nødt til at begrunde sit engagement i verden i noget, man har kærlighed til. Man kan ikke kæmpe mod forurening, før man har sat ord på, hvorfor man er glad for naturen. 

Prøv en gang at stille spørgsmålet til jer selv. Hvad varmer mig? Der er potentielt tankestof til nogle timer i liggestolen efter studenterfesterne. 

Jeg har oplevet jer som en årgang, der har villet engagere jer, og som har brændt for tingene. I har gerne villet gøre noget for andre, I har arbejdet med Operation Dagsværk, I har arbejdet for fællesskabet, når I lavede musical, morgensamlinger, fester og mange andre fælles aktiviteter, og derfor tror jeg også, at I vil afsætte tid i liggestolen eller et andet sted til at overveje, hvad I brænder for, hvad I sætter pris på, inden I skal til at vælge, hvilken vej I vil gå. 

Og der er god brug for, at I engagerer jer i en verden, der pt. synes noget kaotisk, at I finde jeres ståsteder og overvejer, hvad jeres teser om en bedre verden skal indeholde, og hvordan I får et indholdsrigt og godt liv. 

Jeg har hørt en historie, hvor en indianerhøvding fortæller sit barnebarn om de to ulve, der strides i menneskets indre. Den frygtsomme, onde og grådige og den gode, kærlige og ydmyge. Barnebarnet spørger, hvem af de to ulve, der vil vinde? Og høvdingen svarer: Den, du fodrer. Banal historie? Ja, tja? Men den viser, at vi har selv magt over vores liv og kan vælge, hvem vi vil være og ikke mindst, hvordan vi vil være over for hinanden. 

Jeg håber, at jeres gode uddannelse betyder, at I har modet til at vælge side og til at følge jeres moralske kompas.

Jeg ønsker jer gode venner, at I finder det, der varmer jer, og ikke mindst ønsker jeg jer lykke på livets vej.

Med disse ord dimitterer jeg jer, årgang 2017, fra Aarhus Katedralskole.