akat_print_icon.gif
akat_header_logo.jpg
trans

Nyheder


29.06.2018

Rektors tale til studenterne 2018


Kære studenter,

Sikke en eksamensperiode – sol og sommer over hele linjen. Det må have været svært at koncentrere sig om læsning og terperi, når solen skinnede, badevandet var varmt og temperaturen sneg sig op mod 30 grader i dele af perioden. Men I klarede det og endda med bravour. Et stort tillykke til jer alle med jeres flotte eksamen. I har fået et karaktergennemsnit på 8,5. Det er vi stolte af. En stor kompliment til jer og jeres dygtige lærere. 

Også et stort tillykke til jeres forældre og pårørende, der sidder her i dag og er behørigt stolte af jer. Husk også at sige tak til dem for støtte og opmuntring undervejs i eksamenstiden. 

Jeg håber, at I har nydt tiden her på Aarhus Katedralskole, at I sammen med jeres kammerater og lærere har haft tre gode år, som I kan se tilbage på med glæde og huske de gode minder, som I kan genopfriske, når det en dag er jer, der sidder som jubilarer i hjørnet ved den gule bygning. I skriver jer ind i en lang historie her på skolen, en lang historie med unge mennesker, der var her en stund og som så drog ud i verden med erfaringer, viden og mod på livet. 

Til stede i dag har vi blandt andet adskillige 50 års jubilarer. Om lidt vil en af dem holde tale for jer, og det glæder vi os til. Man kan i den forbindelse så spørge sig selv – og det gøre skiftende politikere og pressen ofte – om der mon bliver stillet faglige krav i samme omfang og på samme niveau til jer, som der blev stillet til jeres forgængere, for eksempel 50-års jubilarerne, da de blev studenter? Eller er det kun gået nedad bakke med kravene til den danske studentereksamen de sidste 50 år? 

Med henblik på at besvare det spørgsmål iværksatte undervisningsministeriet i forbindelse med den nye gymnasiereform en undersøgelse, der skulle kortlægge den faglige udvikling i fagene engelsk, dansk, matematik og fysik og vurdere udviklingen af sværhedsgraden i de intenderede faglige krav i perioden 1967 – 2017. 

Undersøgelsen viser, at der er sket en kompleksitetsforøgelse i fagene i perioden. Fagene har selvfølgelig ændret sig over tid, de er blevet udvidet i bredden, nye genstandsområder og faglige mål er kommet til, men meget lidt er skåret væk, og kravene om faglig dybde er fastholdt. Samtidig har eleverne i perioden skullet forholde sig stadig mere reflekterende på stadig flere planer til både faget, samfundet og deres egen læring. Så fagligheden har ændret sig, men kravene om fordybelse er ikke blevet svækket, og der er kommet stigende krav til elevernes kunnen på de øverste taksonomiske niveauer i overensstemmelse med, at vi lever i en verden, der ikke er blevet mindre kompleks på 50 år. 

Så undersøgelsen bekræfter det, vi allerede godt ved her på skolen, nemlig at studenterne årgang 2018 er fagligt dygtige og aldrig har været bedre til at kunne forholde sig reflekterende, perspektiverende og analyserende til det faglige stof, egenskaber der blive brug for, når I til sin tid skal læse videre og ud på arbejdsmarkedet. Vi er stolte af jer!

Sammen med gode faglige kundskaber, empati, samarbejdsevne og kritisk tænkning efterspørger arbejdsmarkedet også kreativitet i en fremtid, hvor de jobs vi kender i dag, ikke eksisterer længere. Det skal I skal også være rustede til. Professor i pædagogisk psykologi og forsker i kreativitet og læring på Aalborg Universitet Lene Tanggaard, der har studeret kreativitet i uddannelsessystemet, mener, at det i det store hele er en opgave, som løses godt i skolesystemet i fagene. Vi træner kreativitet ved at lade jer læse litteratur, se på kunst, analysere amerikansk politik og lære matematik med anvendelse af både traditionelle og innovative arbejdsformer og derigennem giver vi jer en værktøjskasse til at løse problemer og få ideer med senere hen. At lære at tænke selv og at lære at tænke kritisk er nogle af de vigtigste værktøjer i den kasse, mener Lene Tanggaard. Hun påpeger, at skole kommer fra græsk og egentligt betyder fri tid, og skolen skal dermed også være et sted, hvor man eksperimenterer og laver fejl, og hvor man kan fordybe sig i noget, som måske ikke er relevant lige nu, men som bliver det. Jeg tænker, at der måske har været et par enkelt timer gennem de tre år, hvor relevansen af stoffet ikke stod lysende klart for jer lige i øjeblikket – men nu ved I, at den viden I fik, bare ligger og venter på at blive brugt i en ny sammenhæng. Og det er jo meget betryggende!

Set fra min stol er I både kreative og innovative, og I bruger disse kompetencer både i undervisningen, og når I selv er på banen med at arrangere aktiviteter uden for undervisningen. Antallet af elevstyrede aktiviteter, som I som årgang har været med til at videreføre eller selv hitte på, er mange. Af og til skal jeg lægge øre til folk, der hævder, at for gymnasieelever er det kun festerne, der tæller. Nu skal jeg ikke forklejne gode fester, og dem har I uden tvivl og heldigvis haft jeres del af, men det er at undervurdere jer som de intelligente unge mennesker, I er. 

Heldigvis kan man bare skynde sig at tænke på jeres musicals, digtoplæsninger, glædesudvalg, fantasifulde Instagramovertagelser, musikcaféer, morgensamlinger, start-ups, kunstværker, elevstyrede udvalg osv. plus de mange aktiviteter, som I deltager i arrangeret af jeres lærere. Her er I klar til alt lige fra filosofistudiekredse til  masterclasses i tysk og fransk og Georg Mohr konkurrencer i matematik. Selv en fodboldkamp kaster I jer ud i! Så naturligvis går I ikke af vejen for en god fest, men jeres interessefelt er langt bredere, og jeres energi er stor.

I år er det 50 år siden ungdomsoprøret angiveligt startede i Paris i maj 1968. ”Les évènements”, ”begivenhederne”, som franskmændene i bestemt form kalder dem, som nogle specifikke skelsættende hændelser, der i løbet af nogle uger forandrede samfundet. Men i de senere år har en række historikere påpeget, at der snarere var tale om en kulmination på en længere progressiv bevægelse, der allerede var sat i gang længe før maj ’68. Ungdomsoprøret forplantede sig til Danmark og gjorde op med gamle autoritetsformer ikke mindst i gymnasiet og på universitetet, og et af resultaterne blev indførelse af det elevdemokrati, som vi i dag alle sætter stor pris på her på skolen, fordi der blev sat fokus på ungdommen og deres stemme i den demokratiske og politiske debat. 

Derfor hæftede jeg mig specielt ved et debatindlæg på Altinget skrevet af en af jeres kolleger, gymnasieelev Anton Lykketoft. Hans synspunkt er, at vi faktisk i dag ikke er gode nok til at lytte til de unge generationer i den politiske debat. Anton hævder, at I unge ofte ikke bliver hørt på i den offentlige debat, men snarere bliver sat i en offerrolle i mediebilledet, ofre for konkurrencestaten, ofre for forventningspres, og at debatten derfor blive reduceret til at handle om, hvordan vi indretter vores uddannelsessystem eller opdragelse af de nye generationer i stedet for at handle om det helt basale, nemlig hele den måde, vores samfund er indrettet på. Netop den debat som 68-generationen også satte fokus på. En debat om fremtiden, hvor det er umådeligt vigtigt, at I også kommer til orde som ligeværdige deltagere, ellers får vi et demokratisk underskud. Jeg synes, at Anton har en pointe. I har meget at byde på og det er vigtigt, at vi hører jeres stemmer. Jeg håber og regner med, at I vil være med til at præge debatten. Og det er jo nu, at I skal til at finde ud af, hvordan det skal foregå. 

Gymnasietiden er slut og fremtiden er jeres egen. Det kan uden tvivl virke lidt skræmmende. 

Digteren Inger Christensen afslutter en af sine tekster således:

Så er den historie ikke længere

Så begynder vores egen

Om et øjeblik vil vi stå lidt forladte 

Som om vi undrede os

Jeres historie her på skolen er slut, og I skal vide, at alle andre 3.g’ere før jer også har følt det berusende dejligt her på dimissionsdagen, hvor I siger farvel, men samtidig også har følt sig lidt forladte og noget undrende: Hvad skete der lige? Er de 3 år allerede gået? Og hvad så nu? Men husk på, at det er en helt normal følelse, forventningens glæde parret med kriblen i maven over det nye, det ukendte, det spændende, der venter.

For mange af jer byder næste år utvivlsomt på et sabbatår. To af vores tidligere elever, Ciliane Stubkjær og Stine Winther, som for øvrigt gik på vores innovationsstudieretning, vandt i år DRs Talentpris til CPH:DOX for deres projekt ”5 Grunde Til At Sabbatår Ødelægger Dit Liv – og 1 grund til at det er det hele værd alligevel” sammen med Line Flugt. Projektet er ikke slut, men pigerne vil fortælle om, at man efter mange års skolegang pludselig skal finde ud af selv at kunne navigere i friheden. I en frihed hvor de fortæller, at der alligevel er et forventningspres, som stammer både fra dem selv og fra kammeraterne om at nå at realisere sig selv og at få det perfekte liv i sabbatåret. Og efter deres mening fylder presset mere end det gjorde i gymnasiet, fordi man ofte er på egen hånd i sabbatåret. 

Deres løsen er derfor, at man skal holde op med hele tiden at måle sig selv og acceptere, at intet er perfekt, heller ikke sabbatåret, man skal lære at leve i det og nyde det, men frem for alt skal man huske at bevare de nære relationer efter gymnasiet for det er venskaberne, der bærer én igennem de dage, hvor det hele kan føles uoverskueligt. Det er gode råd, som jeg håber, at I vil skrive jer bag øret. 

Og så har jeg endnu et råd til jer i sabbatåret og for den sags skyld også i årene derefter: Husk at have kunsten med i jeres liv. 

Vi markerede i det forgangne skoleår reformationsjubilæet, og det var netop på Luthers og reformationens tid, at litteraturen og billedkunsten via bogtrykkerkunsten blev tilgængelig for mange. Og en af kunstens vigtigste funktioner er at gøre os klogere på os selv.

Mogens Pahuus, professor emeritus i filosofi ved Aalborg Universitet, nævner i sin moderne tese om kunst tre grunde til, at kunsten er så vigtig at have med i livet:

Den åbner for det første vores øjne for verdens rigdom. Vi lærer at se og sanse det, der omgiver os til daglig, på en helt ny måde, og han tænker her på netop Johannes V. Jensens sang ”Hvor smiler fager den danske kyst”, som vi lige har sunget, og fra undervisningen kender I utallige andre eksempler på litteratur, kunstværker og musik, der i kombination med de naturvidenskabelige landvindinger, gennem tiderne har givet os nye perspektiver på vores liv, ja helt ændret vores holdninger.

For det andet, siger Mogens Pahuus, hjælper kunsten os til at gøre os klogere på os selv og på tilværelsen. Litteraturen indeholder en mængde opsamlede erfaringer og erfaringsbearbejdelser, som vi kan bruge i vores egen erkendelsesproces jævnfør fx Milan Kundera, der hævder, at romanens historie er historien om, hvordan vi gennem tiderne hele tiden har opdaget nye aspekter af tilværelsen.

For det tredje hjælper litteraturen og billedkunsten os til at udvikle en duelig livsholdning, og det er måske den allervigtigste ting. Vi udvikler alle gradvist en livsholdning gennem livet. At have en livsholdning betyder, at man har et beredskab til at tage imod livets tilskikkelser og samtidig forblive tro mod sit inderste og undgå at blive offer for skiftende og overfladiske tilskyndelser. En duelig livsholdning medfører, at man ikke lader sig gå på af alle mulige småting i dagligdagen, og vigtigst af alt, så sætter den en i stand til at også at bære de vanskelige ting i livet og glædes over alle de gode. 

Så I må love mig at bruge de redskaber, som I har fået her på skolen og aldrig holde op med at fordybe jer i kunsten fremover. Så når I nu lige om lidt rejser rundt i verden, så gå ind på et kunstmuseum, se på kunsten i gadebilledet, lyt til mange forskellige genrer af musik og hav altid gang i en god bog – man risikerer kun blive et klogere menneske af det.

Forleden læste jeg en bog om lykke skrevet af phD og lærer i filosofi Daniel Haybron. Han undersøger i bogen, hvordan man definerer lykke, om lykke kan måles, om lykke er vigtig, og hvad de vigtigste kilder til lykke er. Jeg skal spare jer for alle mellemregningerne, men konklusionen i bogen er ganske enkel. For at få et godt liv, skal man beskæftige sig med meningsfulde aktiviteter, som interesserer en, man skal sætte tid af til at være sammen med de mennesker, man holder allermest af, og man skal altid kunne se sig selv i øjnene i forhold til sine handlinger. Enkelt, men også svært.

Jeg ønsker jer alle et godt liv. Det har været en fornøjelse af have jer her på skolen og lære jer at kende. 

Med disse ord dimitterer jeg jer, årgang 2018, fra Aarhus Katedralskole.