akat_print_icon.gif
akat_header_logo.jpg
trans

Nyheder


13.09.2018

Science Talenter på camp i Sorø

Elever fra hele landet har i denne uge været samlet i Sorø, og her var der også deltagende elever fra Aarhus Katedralskole.



Elever fra hele landet har i denne uge været samlet i Sorø til Science Talenter Camp, og her var blandt andet Laura Emilie og Smilla fra 2.a med, sammen med 62 andre 2.g elever fra forskellige gymnasier. Campen tager udgangspunkt i matematik og fysik og temaet var i år kosmologi, astronomi og relativitetsteori med læren om stjerner, galaxer, exoplaneter og meget andet. De fik besøg af astrofysiker Johan Fynbo og professor i fysik og astronomi Ulrik Uggerhøj, der fortalte om astrofysik. Eleverne skulle også beregne afstanden til forskellige galaxer ud fra billeder taget med et teleskop i Californien. Om aftenen var der tid til at værne om det sociale, og der blev både spillet bordfodbold og bezzer-wizzer.


Pigerne siger selv ”Science Talenter er et super fedt talenttilbud, hvis man er interesseret i fag som matematik, fysik, kemi og bioteknologi. Her kan du møde en masse andre unge med samme interesse, og der er masser af aftenhygge med bordfodbold og bezzerwizzer. Det er en virkelig god måde at lære nye mennesker at kende på og samtidig få lov til at blive endnu klogere inden for sit interesseområde. Vi vil helt klart anbefale, at alle griber denne mulighed.”