akat_print_icon.gif
akat_header_logo.jpg
trans

Nyheder


25.09.2018

2.a deltager i Naturvidenskabsfestivalen 2018

Hvert år afholdes årets naturvidenskabsfestival i uge 39, hvor flere end 100.000 unge får lov til at lave forsøg inden for årets tema, som i år er "Jagten på de gode bakterier".


Vi er nu gået ind i uge 39, og det er altid en spændende uge for de naturvidenskabelige fagområder landet over. Årets naturvidenskabsfestival løber af stablen og der afholdes i denne forbindelse et masseeksperiment med henblik på at kortlæge forekomsten af naturlige bakterier i Danmark, som kan være yderst gavnlige. 2.a deltager sammen med 35.000 andre i dette eksperiment, som sker i samarbejde med Novo Science. 

Eleverne har fået til opgave at undersøge om blomster og planter fra den danske natur indeholder bestemte bakterier, der bidrager til produktionen af yoghurt. Eleverne har fundet planter og hakket dem fint, og efterfølgende steriliseret mælk, som de har blandet med de finthakkede planter. Blandingen er nu blevet sat i varmeskab på skolen, og eleverne venter i spænding på at se, hvilke blandinger der er blevet omdannet til yoghurt. Alle prøverne vil blive indsendt til Novo Science, som vil undersøge dem mere grundigt.

Kig med nedenfor og få et indblik i, hvordan det hele forløb.