akat_print_icon.gif
akat_header_logo.jpg
trans

Nyheder


17.12.2018

Sig nej! Sig fra!

2.d deltog sidst i november i en konkurrence, der blev arrangeret af Zonta. Her var ligestilling af køn, med inspiration fra #metoo-bevægelsen, i fokus.


Her på skolen kommer eleverne ud og deltager i en række af forskellige arrangementer rundt omkring i Aarhus, og d. 24/11 var det 2.d, der skulle ud og bruge skolearbejdet i praksis. Klassen deltog med to projekter i konkurrencen, men det blev desværre ikke til en sejr. Dog kom klassen hjem med 2.500 kr. og et radiointerview med i bagagen. For to af klassens piger var nemlig med fra livestudiet med P4 Østjylland på dagen. 

Vi har selvfølgelig sørget for, at du ikke skal gå glip af pigerne gode udtalelser i radioen, og du kan finde hele udsendelsen her. Spol frem til 02:11:00, hvis du vil høre den del af programmet, for pigerne er med. 

Med hvad drejer Sig nej! Sig fra! sig egentlig om? Det kan du læse mere om her:

Sig nej! Sig fra! er de ord Zonta bruger verden over som sit led i et arbejde for, at piger og kvinder behandles på lige vilkår med drenge og mænd. Ikke bare som en grundlæggende menneskerettighed, men som et nødvendigt grundlag for en fredelig, velstående og bæredygtig verden.

Elever fra de syv gymnasier var med i projektet, og de har alle brugt timer på både gymnasiet og i fritiden på at arbejde med aktuelle og særdeles aktuelle emner som #MeToo-bevægelsen, hvordan man siger nej til fysiske og/eller psykiske overgreb, etik på de sociale medier, mobning og psykisk terror, sexistiske stereotyper og andre relaterede emner.

Resultatet er blevet en række essays, digte, noveller, videoproduktioner og dramastykker, som de præsenterer for publikum og hinanden på scenen og på deres stande.

Lektor på Digitale Medier og Æstetik på Aarhus Universitet Lone Koefoed Hansen byder velkommen til eventen, og derefter tager sangeren og skuespilleren Jonas Rasmussen, som vandt Dansk Melodi Grand Prix i 2018 med sangen ”Higher Ground”, over, og runder af med en sang.

Som publikum kan man ikke bare blive klogere på, hvordan nutidens unge mennesker forholder sig til MeToo-bevægelsen og alt det, der ligger rundt om den. Man kan også være med til at stemme på sin egen favorit blandt de mange deltagere.

Til sidst vil en jury på basis af publikums og de studerendes stemmer udpege dagens vinder.