akat_print_icon.gif
akat_header_logo.jpg
trans

Nyheder


01.04.2019

Elever undersøger lægemidler

Skolens bioteknologielever i 2.a har for nyligt afholdt en intern konkurrence for at finde ud af, hvilke elever der skal repræsentere klassen ved drughunterkonkurrencen i Lundbeck d. 26. april i år.


Drughunterkonkurrencen giver eleverne mulighed for at anvende undervisningens teori i praksis igennem et uddannelsesforløb, hvor eleverne skal tænke som en forsker. Formålet er at finde frem til helt nye måder, hvorpå man kan behandle en række hjernesygdomme. Drughunters er skabt af eleverne selv og udfordrer deres viden og kompetencer. Alle cases bygger på udvikling af nye og bedre lægemidler.

 

Udarbejdelsen skal tage udgangspunkt i en hjernesygdom og blodhjernebarrieren. Den innovative proces i dette forløb ligger i at fortælle om, hvordan man kan teste om et lægemiddel kommer igennem barrieren, og hvordan man kan forbedre lægemidlets evne til at komme igennem denne.

 

Eleverne i 2.a har i mindre grupper udarbejdet en poster, som skal være repræsentativ for deres idé, undersøgelse og resultater. Denne poster skal anvendes ved den store konkurrence, hvor de samtidig skal have forberedt en mundtlig præsentation. Britta og Aase fra skolen blev udvalgt som dommere, og det blev posteren om glioblastom, der løb med sejren, og som skal repræsentere klassen i Lundbeck.

 

Eleverne har i forvejen haft om nervesystemet og om lægemidler, og de har i de sidste to uger arbejdet intenst med deres selvvalgte sygdom.

 

Vi glæder os til at høre med om, hvordan det går eleverne i Lundbeck d. 26. april.