akat_print_icon.gif
akat_header_logo.jpg
trans

Nyheder


25.06.2019

Anna fortæller som sine tre år på skolen

Vi har talt med Anna Sommer Harrits, som lige er blevet student. Her fortæller hun om tre gode år, der har været fyldt med læring, kreativitet og venskaber for livet.


Hvad skal du nu?

Nu skal jeg have et, hvis ikke flere, sabbatår, hvor jeg arbejder og rejser. Jeg har planer om at rejse til sydstaterne i USA med en veninde, og her glæder vi os til at opleve den del af USA, man normalt ikke ser så meget til. Jeg håber også, at jeg kan bruge sabbatårene på at blive klogere på, hvad jeg vil i fremtiden, og hvilken uddannelse jeg vil søge ind på. 

 

Hvordan har din tid på skolen styrket dig?

Jeg har helt sikkert lært noget om mig selv ved at gå på Katten. Jeg har f.eks. lært, at det er okay at begå fejl, og at man ikke altid kan have styr på alting. På den måde har min tid på Katten gjort mig bedre til at varetage min egen læringsproces. Rent socialt har Katten også skabt grobund for nogle af de bedste venskaber i mit liv. Gymnasieoplevelsen bliver væsentligt lettere og sjovere, når man deler den med hinanden. 

 

Hvad vil du særligt huske dine tre år på Aarhus Katedralskole for?

Jeg vil huske Katten for de fantastiske mennesker, der går på skolen, og for den helt særlige ånd, de skaber. Eleverne og lærerne har sammen skabt en skole med inklusion, kreativitet, frisind og glæde, og jeg værdsætter virkelig at have gået på en skole, som har rummet så meget. 

 

Har du et godt råd til kommende elever på skolen?

Man skal ikke være bange for at lave fejl, for det er dem, man lærer mest af. Og så skader en øl om fredagen heller ikke J