akat_header_logo.jpg
Nyhedsbrev nr. 19 Marts 2019

Nyhedsbrev marts 2019

 

Det nye år har allerede budt på en række aktiviteter og arrangementer her på skolen, vi har blandt andet holdt orienteringsaften for de kommende elever. Nu går vi det danske forår i møde, og vi glæder os til, at træerne springer ud i skolegården, og at eleverne kan skabe liv i den i pauserne.

 


Elever videre i fagolympiader og Georg Mohr

Hvert år deltager en række dygtige elever i konkurrencer på de forskellige fagspor i hele landet. I år har vi hele fire elever, der er gået videre i de naturvidenskabelige olympiader, hvor de nu er blandt de 15 bedste gymnasielever i landet. To elever er med i bioOL, Anne Rosenvang Mathiesen og Hannah Hirschsprung Lange fra 3n og en enkelt i henholdsvis kemiOL, Anna Sommer Harrits, 3l, og fysikOL, Kamma Dyhr, 3n. I løbet af foråret skal de deltage i workshops, som retter sig imod semifinalen. 

Også i Georg Mohr matematikkonkurrencen gik Kamma Dyhr, 3n, og Anna Sommer Harrits, 3l videre, og Kamma er desuden gået videre til konkurrencen i Ungarn.

 Vi ønsker dem alle held og lykke.




MGP 2019

D. 11. januar var skolens elever inviteret til årets lokal-MGP. Fem bands skulle kæmpe om sejren og om at få lov til at deltage i det store Inter-MPG med de andre gymnasier i Aarhusområdet. Med Katteravnene lige i hælene vandt pigegruppen A-Baess, og de gik begge videre til Inter-MGP. Her tog Katteravnene publikum med storm og fik en samlet andenplads og også A-Baess klarede sig fantastisk. Næste år regner vi stærkt med at Katten snupper sejren.

 


ATU

ATU står for Akadamiet for Talentfulde Unge, der er et tilbud til fagligt motiverede og akademisk talentfulde gymnasieelever. De tager hånd om de elever, der har evne og lyst til at blive udfordret endnu mere, end hvad de er vant til i deres hverdag, sammen med en række andre elever.

Torsdag d. 10. januar afsluttede fire elever fra skolen deres to-årige forløb hos ATU. I alt har 199 elever fra hele landet deltaget, og hver enkelt elev har bidraget med noget helt særligt til det sociale og faglige. Torsdag blev der taget afsked med ATU, og eleverne kunne endegyldigt sige tak og på gensyn ved den årlige diplomoverrækkelse.

 


Franskaften

 Torsdag d. 17. januar blev der afholdt franskaften for alle skolens franskelever. De skulle hver medbringe en ret til den franske buffet, og de lagde ud med deres fællessang ”Champs-Elysées”, hvilket efterhånden er blevet en tradition. Mathias Jaquet Mavragains, som er lærer på skolen, holdt dernæst et foredrag om sine både græske, marokkanske og franske rødder og om sin opvækst i Luxembourg, hvor han gik på en Europaskole.

Efterfølgende blev der talt blandt andet om kulturel identitet, spillet Kahoot med spørgsmål om fransk kultur og til sidst danset en fællesdans. Den fælles oprydning gik let, da denne var ledsaget af den franske sang ”Pour un flirt”.




Studieretningsdagen 2019

Studieretningsdagen er en anderledes undervisningsdag. Her belyser man et overordnet emne i studieretningsfagenes optik og arbejder på en løsningsorienteret måde. 

Den sidste fredag i januar kunne eleverne se frem til en dag med fokus på bæredygtighed, fællesskab og innovativ problemløsning. I samarbejde med en række organisationer og virksomheder i Aarhus Kommune var der planlagt en studieretningsdag med temaet ”Et grønnere Aarhus”. Eleverne skulle arbejde på tværs af årgange i deres fagspor og arbejde innovativt med casebaserede problematikker i Aarhus. Senere skulle hvert fagspor kåre den gruppe, der kunne præsentere det bedste løsningsforslag. Slutteligt blev vinderne hyldet i festsalen, hvor i alt otte grupper stod klar til at fortælle om deres løsningsforslag med formålet at skabe et grønnere Aarhus og en grønnere verden.

 

 




...

Disse historier er blot et udpluk af de mange arrangementer, der vidner om et travlt efterår. Der sker så mange ting på Aarhus Katedralskole, at der ikke er plads til det hele i et nyhedsbrev. Derfor kan du følge med i både store og små historier på Aarhus Katedralskoles hjemmesideFacebook og nu også på Instagram.

 

Med venlig hilsen

Lone Eibye Mikkelsen

Rektor


Kommende begivenheder på Aarhus Katedralskole

 

d. 4. april: Forårskoncert 

d. 13. april - 23. april: Påskeferie

d. 4. maj: Åbent hus for alumner

d. 11. maj: Dronningebal 

Klik her for at framelde dig nyhedsbrevet