Circus Maximus

	Circus Maximus ligger i Murcia-dalen mellem Palatin og Aventin. Det var et aflangt anlæg, der blev brugt til hestevæddeløb. Dets historie går tilbage til den ældste republik, måske endda helt tilbage til kongetiden. I dag er der ikke ret meget tilbage af dette anlæg - ud over en aflang græsplæne, hvis konturer fortæller om dets facon. Dette billede er taget fra den korte, østlige ende af anlægget. Tårnet til venstre i billedet er ikke antikt.

	I det nordøstlige hjørne er en del af tilskuernes tribune (cavea) bevaret. Men dette hjørne er afspærret. Det kan kun ses udefra. Til gengæld er der fri adgang til resten af anlægget. Tribunen var 30 meter bred og 28 meter høj. Den var betydeligt større end tribunen i Maxentius' cirkus.

	Circus Maximus var 600 meter langt og 150 meter bredt, inkl. cavea. Selve væddeløbsbanen (arenaen) var 568 meter lang og 75-87 meter bred. Publikum sad på de to langsider i nord og syd og på den runde ende i øst. Der var plads til ca. 250.000 tilskuere, hvilket svarer til en fjerdedel af alle byens indbyggere. Circus Maximus blev anvendt til Ludi Romani, der blev afholdt i den første uge af september.

	Dette billede viser det nordøstlige hjørne af cavea set indefra arenaen. Midt på den korte østlige ende var der en stor portal eller triumfbue, der var opført af Lucius Stertinius i 196 f.Kr. I 80 eller 81 e.Kr. blev den gamle port erstattet af en ny, der var bygget til ære for kejser Titus. Denne port blev måske anvendt, når store processioner som f.eks. triumftog skulle marchere ind på arenaen og ud igen.

	Her ser du arenaen i forgrunden og i baggrunden nogle af de antikke ruiner på Palatin. Kejserens loge (pulvinar) lå på den lange nordside op mod Palatin. Den korte, østlige ende havde form som en halvcirkel, mens den korte, vestlige ende var svagt buet. Her lå de tolv startbokse (carceres).

	Løbet blev kørt af fire, otte eller tolv lette vogne, der hver blev trukket af fire heste. I hver vogn var der en vognstyrer (auriga). En omgang var ca. 1.500 meter. Man kørte syv omgange mod uret. Et løb varede ca. otte minutter.

	Hestene løb rundt om en lang, smal rampe (spina), der delte arenaen i to afdelinger. Dette billede er taget fra den korte, vestlige ende af anlægget. På begge sider ses cavea som en skrå rampe. I midten ser du konturerne af spina. Det store træ står lige på det sted, hvor spina slutter.

På spina var der opstillet en lang række monumenter. Nogle af dem var mest til pynt, mens andre også havde en praktisk funktion. I hver ende af spina stod en søjle, der markerede vendepunktet. Denne søjle, der på latin kaldes meta, bestod faktisk af tre pæle, der læner sig til hinanden.	Ved siden af meta stod et tælleapparat, der blev brugt til at markere, hvor mange omgange, der var tilbage. Fra 174 f.Kr. brugte man syv æg, fra 33 f.Kr. syv delfiner. For hver omgang, der var kørt, vippede tælleren en af de syv figurer omkuld.

I år 10 f.Kr. hentede kejser Augustus to egyptiske obelisker til Rom. Den ene stillede han midt på spina i Circus Maximus. I 1589 blev den opstillet på Piazza del Popolo. Den anden brugte han til sit solur. I 1792 blev den opstillet på Piazza Montecitorio.	I 357 opstillede kejser Constantius endnu en egyptisk obelisk på spina. Den stod ca. 75 meter vest for den første. I 1588 blev den opstillet på Piazza di San Giovanni in Laterano.

Væddeløbet stod mellem fire forskellige hold, der havde hver sin farve: De røde (russati) De hvide (albati) De grønne (prasini) De blå (veneti)	De fire farver havde også politisk betydning: De grønne = kejseren De blå = senatet De røde og de hvide = oppositionen

Circus Maximus var - som navnet siger - det største, men ikke det eneste cirkus i Rom. Caligula, Claudius og Nero opførte et cirkus på den anden side af Tiberen, hvor Peterskirken og Peterspladsen ligger i dag. Dette anlæg, der kaldes Circus Vaticanus, var udsmykket med en egyptisk obelisk, der i dag står på Piazza di San Pietro, lige foran Peterskirken.

Maxentius opførte et cirkus syd for byen, tæt ved Caecilia Metellas gravmæle og Via Appia Antica. Det var udsmykket med en egyptisk obelisk, der i dag står på Piazza Navona som en del af Flodernes Fontæne.

LITTERATUR OM DET ROMERSKE CIRKUS: John H. Humphrey, Roman Circuses: Arenas for Chariot Racing, B.T. Batsford: London, 1986, 703 sider. Dirk Bennett, "Chariot Racing in the Ancient World," History Today, vol. 47, no. 12, december 1997, side 41-48.

Den store model af kejsertidens Rom, der findes på Museet for den romerske civilisation (Museo della Civiltà Romana) i EUR, omfatter også en model af Circus Maximus.