| Den aurelianske bymur blev opført
271-75. Den er opkaldt efter Lucius Domitius Aurelianus, der var kejser
270-275. Han havde travlt med militære felttog i østen, især mod
dronning Zenobia fra Palmyra, men samtidig sørgede han for at forsyne
Rom med en bymur, fordi byen var truet af angreb udefra. |
| Muren var seks meter høj og 3,5 meter
tyk. Den havde en samlet længde på næsten tyve kilometer, og den var
forsynet med 381 firkantede tårne, der var placeret med et interval på
100 romerske fod, dvs. 29,50 meter. Der var 18 byporte flankeret af to
cirkelformede tårne. Ni af de 18 porte er bevaret til i dag. |
| Mange eksisterende bygninger
indgik i muren, bl.a. Cestius-pyramiden
ved Porta San Paolo og nogle af de
seks akvædukter, der førtes ind i byen ved Porta
Maggiore.
Næsten 10 procent af den samlede længde var gamle konstruktioner. Det er et
klart tegn på, at man havde meget travlt med at gøre den færdig. |
|