 |
Porta Maggiore er en del af den aurelianske
bymur, der
blev opført 271-75. Den ligger ved en udfaldsvej, der vender mod
øst-sydøst.
Herfra gik vejen til Praeneste, hvis moderne navn er Palestrina, ca.
30 kilometer øst for hovedstaden.
Heraf kommer portens antikke navn: Porta Praenestina. Det moderne
navn betyder bare "den store port." Her ser du byporten indefra, dvs. fra vest.
|
| |
|
 |
Seks akvædukter førtes ind i byen på dette sted, og
flere af dem indgik i den aurelianske bymur.
På dette billede af den vestlige facade ser du, hvordan Porta
Maggiore bar to akvædukter på sin ryg:
Øverst Aqua Anio Novus, nederst
Aqua Claudia, der blev opført
af Caligula og Claudius i perioden 38-52 e.Kr.
|
| |
|
 |
På dette billede af den østlige facade
ser du de to akvædukter, der krydsede vejen på byportens ryg.
Lige foran byporten, bag ved træet, kan du skimte det utraditionelle
gravmonument for den store bager ved navn
Eurysaces.
|
| |
|
 |
Her ser du byportens østlige facade. Den er 24 meter høj
og 32 meter bred.
De to centrale åbninger er 14 meter høje, 6,35 meter brede og 6,20
meter dybe.
Lige foran byporten ser du bagerens
monument.
Der går ikke længere trafik gennem Porta Maggiore, men der er tæt
trafik på begge sider af den antikke byport.
|
| |
|
 |
Byportens overbygning (attica) er
opdelt i tre felter, der alle er forsynet med en latinsk
indskrift. Den øverste fortæller om Claudius, der fuldførte de
to akvædukter Aqua Claudia og Anio Novus.
Den midterste om Vespasian, der måtte reparere dem.
Den nederste om Titus, der også måtte reparere dem.
|
| |
|
| Kejser Tiberius Claudius Augustus Germanicus, søn af
Drusus, Pontifex Maximus, tribun for 12. gang, konsul for 5. gang,
imperator for 27. gang, fædrelandets fader, lod bygge Aqua Claudia fra
de kilder, der kaldes Caeruleus og Curtius, fra den 45. milesten,
tillige med Aqua Anio Vetus fra den 62. milesten og førte dem til byen
for egen regning. |
Øverste felt
Indskrift om kejser Claudius
År 52
|
| |
|
| Kejser Vespasianus Augustus, Pontifex
Maximus, tribun for 2. gang, imperator for 6. gang, konsul for 3. gang,
designeret konsul for 4. gang. fædrelandets fader, reparerede for egen
regning kilderne Curtia og Caerulea, der var ført til Rom af kejser
Claudius og senere var faldet sammen og havde været afbrudt i ni år. |
Midterste felt
Indskrift om kejser Vespasian
År 71 |
| |
|
| Kejser Titus Vespasianus Augustus, søn af den
guddommelige Vespasianus, Pontifex Maximus, tribun for 10. gang,
imperator for 17. gang, fædrelandets fader, censor, konsul for 8. gang,
lod for egen regning kilderne Curtia og Caerulea, der var ført til Rom
af den guddommelige Claudius og senere restaureret af hans egen fader,
Vespasianus, føre tilbage til byen i et nyt bygningsværk, efter at de
fra deres udspring var styrtet sammen fra grunden på grund af ælde. |
Nederste felt
Indskrift om kejser Titus
År 80-81
|
| |
|
| LITTERATUR OM ROMERSKE AKVÆDUKTER
Sextus Julius Frontinus, Roms akvædukter, Museum Tusculanums
Forlag: København, 1986, oversat og forsynet med en indledning om
oldtidens vandbygningsteknologi af Jørgen Hansen, 215 sider.
|
|
|
|
|
| Sextus Julius Frontinus levede fra ca. 35 til ca. 104.
Han var guvernør i Britannien under Vespasian (69-79) og direktør for
Roms vandforsyning under to kejsere: Nerva (96-98) og
Trajan (98-117).
|
|
|
|
|
|