Fuld genåbning af skolen

Sundhedsministeriet og borgmesteren gav i sidste uge lov til, at alle klasser kunne komme i skole samtidig, på ungdomsuddannelserne i Aarhus. Efter nogle koncentrerede planlægningsdage med skemaændringer og præcisering af retningslinjer, var vi således tirsdag d. 1. september klar til at kunne byde alle skolens elever velkommen. Læs mere om vores konkrete retningslinjer her
 

Det har på mange måder været et glædeligt gensyn for både skolens personale og elever, selvom hverdagen stadig er langt fra normal. 
Forskudte pauser, zoneinddelt gård, lukkede fællesområder er nødvendige tiltag, som vi tager, for at kunne være samlet til fysisk undervisning på skolen.

Vi har de seneste par uger desuden gjort en aktiv indsats for at forsøge at få lov til at åbne op - åbne brev til bl.a. statsministeren, sundhedsministeren og Aarhus' borgmester har været led i en målrettet indsats, hvor ungdomsuddannelserne i Aarhus har stået sammen. 
Vi har en hel årgang af nye elever, som endnu ikke har lært deres skole at kende, mens mange af de nuværende 2. og 3.g’ere stort set ikke har været i skole siden marts, hvorfor det har været så vigtigt for os at kunne få alle eleverne tilbage på skolen. Det lykkedes i sidste ende, og derfor vil vi nu arbejde hårdt for at forsøge at kunne beholde denne åbning. 

DSC 0204
DSC 0185