Ind i sproget

Tirsdag d. 18. maj afholdte vi den årlige skrivedag IND I SPROGET for skolens 1.g'ere. 

IND I SPROGET er efterhånden en traditionsrig begivenhed på skolen - men årets skrivedag blev selvfølgelig afholdt i corona-venlig udgave. Det betyder, at eleverne ikke kunne blandes på tværs af klasser. I stedet fik hver klasse besøg af en eller to professionelle skribenter, der havde til opgave at inspirere eleverne til at udtrykke sig på nye og og anderledes måder - gennem skriften.

Dagen byder således på et karrierelærings perspektiv via et indblik i, hvordan skriften bruges professionelt af eksempelvis journalister, historiefortællere, folketingskandidater, præster, kommunikationsrådgivere, lyrikere, musikere, poetryslammere og forfattere.

Sognepræst Erik Dybdahl Møller byder velkommen
Dagen startede med en velkomst ved sognepræst Erik Dybdahl Møller, og herefter blev klasserne sat i gang med forskellige workshops og øvelser. 
De i alt 15 workshopholdere kom hver især med et oplæg til en skriveøvelse, der er relateret til vedkommendes skrivehverdag – og gav eleverne tips, ideer og vejledning, til hvordan de kunne arbejde videre med deres egne tekster. 
Forfatter Jens Blendstrup holder foredrag
Afslutningsvist afholdte forfatter Jens Blenstrup, som er tidligere elev fra skolen, en times underholdende og spændende foredrag for eleverne - og så var der præmieoverrækkelse til de dygtige vindere fra dagens workshops. 
Tak til både gæsteundervisere og elever for en sjov og anderledes dag! 
Elever til Ind i sproget