DELF

På Aarhus Katedralskole tilbyder vi hvert år særligt talentfulde franskelever at tage den internationale DELF-eksamen i fransk sprog.
DELF er en officiel eksamen i fransk som fremmedsprog, som udstedes af det franske undervisningsministerium og afholdes i 125 lande verden over. Det er en anerkendt og adgangsgivende eksamen i Frankrig og i mange fransktalende lande. 
Prøven er delt i 4 discipliner: Production de l’oral (mundtlig sprogfærdighed), Production écrite (skriftlig udtryksfærdighed), Comprehension orale (mundtlig forståelse og lyttefærdighed) og Comprehension des écrits (skriftlig forståelse).
På Aarhus Katedralskole tilbyder 4 niveauer: A1, A2, B1 og B2. A1 svarer ca. til 2.g begynderniveau og B2 svarer til et højt fortsætter A niveau.