akat_print_icon.gif
akat_header_logo.jpg
trans

Nyheder


19.11.2018

Masterclass i spansk

På Aarhus Katedralskole gør vi alt, hvad vi kan for, at alle elever bliver udfordret på daglig basis. Derfor tilbyder vi Masterclass i blandt andet spansk, fransk og tysk.


I løbet af elevernes tre år på skolen, vil de få muligheden for at få lidt ekstra udfordring inden for nogle af de fag, som de arbejder med. Masterclass er en del af skolens talentpleje, hvor vi stiller de bedste muligheder til rådighed for vores elever, så de kan føle, at de kan blive udfordret tilstrækkeligt inden for deres interesseområder.

 

I spansk har vi arbejdet med nogle af de allermest berømte spansksprogede digtere - Antonio Machado, Federico García Lorca og Pablo Neruda

 

Gennem forskellige af disse poeters værker, flere af dem med musik til, har eleverne opnået et godt indblik i både litteratur og den nyere historie i såvel Spanien som Sydamerika.

 

Der har i forløbet været fokus på elevernes mundtlighed og evne til at læse og fortolke litteratur.

 

Diplomet blev overrakt eleverne i spansklokalet H11 under mosaikbilledet lavet af eleverne i de spanske studieretningsklasser under kyndig vejledning af den spanske billedkunstner Javier Paños. Værket er en parafrase af Gaudís drage i El Parque Güell i Barcelona.

/ Peter Funch