Besøg på Aarhus Universitet

Som den første gymnasieklasse i mere end halvandet år besøgte fysik A-holdet fra 3.a Fysisk Institut på Aarhus Universitet. 

Her fik eleverne en introduktion til, hvordan det er at læse fysik på universitetet. Derefter fik de en rundvisning i fysisk kælder, som er fyldt med lasere og acceleratorer, der bliver brugt til fysiske eksperimenter.

Billede af elever i fysiklaboratoriet  

Billede af udstyr fra fysiklaboratoriet

Efterfølgende fik eleverne lov til at komme i laboratoriet, hvor de lavede eksperimenter med superledere og flydende kvælstof. Det var en spændende og meget lærerig dag på Fysisk Institut, hvor eleverne fik en forsmag på universitetslivet.

Billede af elev i fysiklaboratoriet