akat_print_icon.gif
akat_header_logo.jpg
trans

Nyheder


28.01.2019

Kunst og arkitektur på Rådhuset

2.g billedkunst valgholdet var i sidste uge på Aarhus Rådhus for at studere Arne Jacobsens organiske modernisme.


Efter to elevoplæg om bl.a. bygningens imponerende norske marmorfacade og de bløde, runde linjer i interiøret gik vi en ”foto-vandring” rundt om den smukke bygning. Vi var heldige at den tekniske servicechef ville tage os med ind i Byrådssalen. Her spottede vi borgmesterportrætter af store kunstnere som Michael Kvium, Erik A. Frandsen og Svend Engelund. Endnu bedre blev det, da han også lod os komme ind og se Vielseslokalet udsmykket med smukke blomster af Albert Nauer og gav en introduktion til Hagedorn Olsens store vægmaleri ”Et menneskesamfund”. Toppen af dagens ekskursion var dog, at vi fik mulighed for at komme en tur i det ikoniske rådhustårn. Til fods. Men det var alle trapperne værd! 60 meter over jorden nød vi udsigten over smukke Aarhus – med Katedralskolen i baggrunden.

/ Mette Wilkens, billedkunstlærer