akat_print_icon.gif
akat_header_logo.jpg
trans

Nyheder


05.02.2019

Dygtige elever til OL

Både kemi, biologi og fysik er repræsenteret fra Aarhus Katedralskole ved de forskellige fag-olympiader i år.


Fire elever fra Aarhus Katedralskole er gået videre fra 3. runde i de forskellige fags årlige olympiade. Her deltager de i den nationale olympiade for deres fag, der tager udgangspunkt i faget både rent teoretisk, men også i praksis. Deltagerne er gymnasieelever med interesse for det pågældende fag, og som endnu ikke er fyldt 20 år. 

I Danmark består den nationale olympiade i de respektive fag af en skolerunde, en semifinale, en finale og nogle træningsrunder. Gradvist reduceres antallet af deltagere til der til sidst er fire tilbage i hvert fag, der skal repræsentere Danmark ved de internationale olympiader. De fire elever er:


Anne Rosenvang Mathiesen 3n (Biologi)

 

Hannah Hirschsprung Lange 3n (Biologi)

 

Kamma Dyhr 3n (Fysik)

 

Anna Sommer Harrits 3l (Kemi)

Vi ønsker vores elever et stort tillykke, og så sørger vi selvfølgelig for at holde jer alle opdateret, når pigerne skal videre i forløbet.